Dette er ikke investeringsrådgivning. Oplysningerne gives kun til undervisnings- og informationsformål og udgør ikke en anbefaling om at købe eller sælge noget finansielt produkt.
Forskellen mellem centraliserede og decentraliserede børser er det grundlæggende valg, som enhver kryptohandler står overfor. En centraliseret børs (CEX) drives af en virksomhed, der vedligeholder en ordrebog, matcher købere og sælgere og opbevarer brugernes kryptovalutaer i sine egne tegnebøger. En decentraliseret børs (DEX) er et softwareprotokol, der kører på en blockchain, matcher handler via likviditetspuljer eller peer-to-peer-ordrebøger og ikke opbevarer brugernes midler.
Valget mellem de to er et valg mellem bekvemmelighed og kontrol, mellem regulering og frihed og mellem brugerens kunnen og platformens ansvar. Aktiehndleren, der vurderer kryptohandel, bør starte med at forstå afvejningerne.
Sådan fungerer en centraliseret børs
En centraliseret børs ligner en Broker. Brugeren opretter en konto, indbetaler kryptovaluta eller fiatvaluta og afgiver ordrer i børsens ordrebog. Børsen matcher købs- og salgsordrer, håndterer udførelsen af ordrene og opbevarer brugerens midler i børsens wallet. Børsen har ansvaret for sikkerheden af midlerne, og brugeren stoler på, at børsen ikke mister midlerne via et hack, en driftsfejl eller en konkurs.
Fordelen ved en centraliseret børs er bekvemmeligheden. Brugeren kan indbetale fiatvaluta fra en bankkonto, handle via en simpel web- eller mobilgrænseflade og hæve midlerne til en personlig wallet. Børsen håndterer blockchain-transaktionerne, gebyrstyringen og ordrematchningen. Børsen tilbyder også kundesupport, tvistløsning og regulatorisk tilsyn.
Ulempen er custody-risikoen. Brugeren kontrollerer ikke de private nøgler til kryptovalutaen på børsen. Børsen kan fryse kontoen, begrænse hævningerne eller miste midlerne via et sikkerhedsbrud. Custody-risikoen er den mest almindelige kritik af centraliserede børser.
Sådan fungerer en decentraliseret børs
En decentraliseret børs er et sæt smart contracts på en blockchain. Brugeren forbinder en personlig wallet (MetaMask, Trust Wallet, Ledger) til børsens interface, og brugeren handler direkte fra walleten. Midlerne forlader aldrig brugerens kontrol; handlen udføres via en likviditetspulje (på en automatiseret market maker DEX som Uniswap) eller via en peer-to-peer order book (på en DEX som dYdX).
Fordelen ved en decentraliseret børs er kontrollen. Brugeren har de private nøgler, og børsen kan ikke fryse eller begrænse kontoen. Brugeren er den eneste, der kontrollerer midlerne, og brugeren har ansvaret for walletens sikkerhed. Brugeren behøver heller ikke at gennemgå KYC (identitetsverifikation), fordi DEX’en ikke har midler og ikke har et kundeforhold.
Ulempen er kompleksiteten. Brugeren skal forstå, hvordan man bruger en personlig wallet, hvordan man betaler blockchain gas fees, og hvordan man håndterer timingen for blockchain-transaktioner. Brugeren skal også forstå likviditeten på DEX’en, slippage i handlen og risikoen ved smart contracts. DEX’en er et værktøj til brugere, der er trygge ved blockchain-teknologi.
De regulatoriske forskelle
En centraliseret børs er reguleret i de fleste udviklede markeder. Børsen skal registrere sig hos tilsynsmyndigheden, opretholde kapital, adskille kundemidler og overholde reglerne for KYC og AML. Det regulatoriske tilsyn giver et ekstra lag af beskyttelse for brugeren, men det begrænser også børsens mulighed for at tilbyde høj gearing, eksotiske tokens eller komplekse produkter.
En decentraliseret børs er ikke reguleret, fordi der ikke findes en central enhed, der kan reguleres. DEX'en er et softwareprotokol, og den regulatoriske status er usikker i de fleste jurisdiktioner. Brugeren, der benytter en DEX, er uden for det regulerede finansielle system, og brugeren har ingen klagemuligheder, hvis DEX'ens smart contract udnyttes, hvis likviditetspuljen tømmes, eller hvis brugerens transaktion fejler.
Gebyrstrukturen
Gebyrstrukturen på en centraliseret børs er gennemsigtig. Børsen opkræver et handelsgebyr (typisk 0,1-0,5% pr. handel, reduceret for handlende med stort volumen), og børsen kan opkræve et hævegebyr og et indbetalingsgebyr. Gebyrerne er forudsigelige, og brugeren kan beregne de samlede omkostninger ved en handel.
Gebyrstrukturen på en decentraliseret børs er mindre gennemsigtig. DEX’en opkræver et swapgebyr (typisk 0,1-1% pr. handel), og brugeren betaler derudover blockchain-gasgebyret. Gasgebyret varierer med graden af overbelastning på blockchainen, og brugeren kan komme til at betale €5-€50 i gasgebyrer ved en enkelt handel på Ethereum. Gebyrerne er mindre forudsigelige, og de samlede omkostninger ved en handel kan være højere end på en CEX.
Hvad skal du vælge
Det ærlige svar er, at en centraliseret børs er det rigtige valg for de fleste detailhandlere. CEX’en er mere bekvem, mere reguleret og mere brugervenlig. DEX’en er det rigtige valg for handlende, der ønsker at handle uden KYC, som er trygge ved blockchain-teknologi, og som er villige til at betale højere gebyrer for kontrollen.
Den trader, der bruger både en CEX og en DEX, bør holde størstedelen af midlerne på CEX’en til handel og flytte midlerne til en personlig wallet til langsigtet opbevaring. CEX’en er til aktiv handel; den personlige wallet er til custody. Denne opdeling er den standardtilgang, som er blandt erfarne krypto-tradere.
Relaterede ressourcer
Hvor skal du starte
Hvis du vurderer kryptohandelsplatforme, er de mest nyttige funktioner at sammenligne gebyrplanen, de tilgængelige kryptovalutaer, den tilgængelige gearing og børsens reguleringsstatus. Vores broker comparison lister de Broker(e), der tilbyder kryptohandel, og de produkter, der er tilgængelige, hvilket tilsammen fortæller dig, hvordan platformen ser ud, før du indbetaler til kontoen.