Dette er ikke investeringsrådgivning. Oplysningerne gives kun til undervisnings- og informationsformål og udgør ikke en anbefaling om at købe eller sælge noget finansielt produkt.
At bruge en Broker til aktiehandel indebærer flere særskilte risici, og risiciene er forskellige fra risiciene ved selve handelen. Handelsrisikoen er risikoen for at tabe penge på en position. Broker-risikoen er risikoen for at tabe penge, fordi mægleren fejler, platformen fejler, tilsynsmyndigheden fejler, eller udførelsen er dårlig. Broker-risikoen er som regel mindre end handelsrisikoen, men det er en risiko, som traderen ikke kan kontrollere gennem strategi eller position sizing.
Modpartsrisiko
Den første risiko er modpartsrisiko hos Broker. Handlende har kontanter og værdipapirer hos Broker, og Broker er ansvarlig for at beskytte aktiverne. Hvis Broker fejler, er den handlendes aktiver i fare. Beskyttelsen er adskillelse af kundemidler, som kræves af regulatoren, og beskyttelsen er normalt tilstrækkelig.
Adskillelsesreglerne varierer efter jurisdiktion. I USA beskytter SIPC kundekonti op til $500,000. I EU beskytter ordningen for investorbeskyttelse op til €20,000. I Storbritannien beskytter FSCS op til £85,000. Dækningen er et gulv, ikke et loft, og den handlende bør kende dækningen i Brokerens jurisdiktion.
En Broker, der kun er reguleret af en lille offshore-myndighed, har ikke den samme dækning. Den handlende, der har aktiver hos en offshore Broker, påtager sig en reel modpartsrisiko, og risikoen bør afspejles i positionens størrelse.
Platform- og teknologirisiko
Den anden risiko er platform- og teknologirisiko. Handlende afgiver deres ordrer via mæglerens platform, og platformen kan fejle. Fejlen kan være et crash, en afbrydelse, en langsom eksekvering eller en fejl i ordre-routing. Den handlende, der har brug for at placere en ordre på et bestemt tidspunkt, kan opleve, at platformen ikke er tilgængelig.
Platformrisikoen mindskes gennem redundans. De fleste mæglere tilbyder en mobilapp, en desktop-platform og en web-platform. De fleste mæglere tilbyder også en telefonhandelslinje. Den handlende, der er afhængig af en enkelt platform, er udsat for, at netop den platform fejler, og den handlende bør have en backup.
Regulatorisk risiko
Den tredje risiko er regulatorisk risiko i mæglerens jurisdiktion. Myndigheden fastsætter grænserne for gearing, reglerne for beskyttelse af kundemidler og kravene til offentliggørelse. Myndigheden kan ændre reglerne, og traderen er eksponeret over for ændringen.
Den mest almindelige regulatoriske ændring er grænsen for gearing. ESMA i EU har strammet loftet for detailgearing flere gange. Traderen, der har bygget en strategi omkring 1:30 i gearing, kan opleve, at loftet bliver reduceret til 1:20. Traderen bør kende regulatorens seneste tiltag og udviklingen i reglerne.
Eksekveringsrisiko
Den fjerde risiko er eksekveringsrisiko. Handlende ordre sendes til mæglerens eksekveringssted, og stedet udfylder ordren til en pris, der kan være anderledes end den pris, den handlende forventede. Forskellen er slippage, og slippage er en reel omkostning ved handlen. Slippage er lille på et likvidt marked og stor på et tyndt marked, og slippage er højest på et hurtigt marked omkring en nyhedsbegivenhed.
Eksekveringsrisikoen mindskes af mæglerens politik for ordre-routing. Politikken fortæller den handlende, hvor ordren sendes hen, og den handlende kan vælge en mægler, der router til lit exchanges frem for at internalisere ordren. Internalisation er ikke nødvendigvis dårligt, men den handlende bør vide, om mægleren er på den anden side af handlen.
En anden afhjælpning er brugen af limitordrer. En limitordre sætter en maksimal udfyldningspris, og loftet beskytter den handlende mod den værste slippage. Den handlende, der bruger market orders på et hurtigt marked, er udsat for den fulde slippage, og slippage kan være stor. Den handlende, der bruger limitordrer, er udsat for risikoen for en delvis udfyldning eller en udeblevet udfyldning, men loftet på udfyldningsprisen er en reel beskyttelse.
Operationel risiko
Den femte risiko er operationel risiko i mæglerens forretning. Mægleren kan have en teknologifejl, et cyberangreb, en svindelhændelse eller en nøglemedarbejders fratrædelse. Handlende er udsat for forstyrrelsen, og forstyrrelsen kan vare fra minutter til dage. Den handlende, der har brug for at afgive en ordre under en forstyrrelse, kan ikke gøre det, og den mistede ordre er en reel omkostning.
Den operationelle risiko afbødes af mæglerens redundans og disaster recovery. De fleste mæglere har et primært datacenter og et sekundært datacenter, og mægleren kan failovere til det sekundære i tilfælde af en udfaldsperiode i det primære. Den handlende bør kende mæglerens redundansniveau, og den handlende bør have en backup-mægler til de tilfælde, hvor den primære ikke er tilgængelig.
Saadan håndterer du mægler-risici
Det ærlige svar er at vælge en mægler, der er reguleret i en tier-one jurisdiktion, har en stærk redundans-tilgang og har en gennemsigtig eksekveringspolitik. Handlende bør desuden have en mindre position hos mægleren, end den handlende ville have hos en fuldt diversificeret custodian, og den handlende bør overvåge mæglerens regulatoriske tiltag samt mæglerens finansielle regnskaber.
Den handlende, der tager det alvorligt at håndtere mægler-risici, bør også have en backup-mægler med en mindre allokering, hvis den primære mægler ikke er tilgængelig. Backup-mægleren bør være en anden juridisk enhed, i en anden jurisdiktion, med en anden platform. Den handlende, der er afhængig af en enkelt mægler, er udsat for, at den mægler fejler, og fejlen kan ske på det værst tænkelige tidspunkt.
Relaterede ressourcer
Hvor skal du starte
Hvis du vaelger en broker, er den mest nyttige ovelse at tjekke regulatoren, adskillelsen, eksekveringspolitikken, redundansen og den finansielle styrke. Vores broker-sammenligning viser regulatoren og gebyrskemaet hos hver broker, hvilket tilsammen fortaeller dig, hvordan risikoen og omkostningerne ser ud, foer du indbetaler til kontoen.